BODY ALL MIND

Body All Mind er en helt ny og unik behandler­uddannelse, der vil uddanne Danmarks bedste behandlere. Vi tror på det oldgamle begreb “Know Thyself”, og at du kun kan hjælpe og udvikle andre, hvis du kender dig selv. Når du begynder på uddannelsen til Body All Mind­behandler, vil du derfor samtidig begive dig ud på en indre dannelsesrejse, hvor du gennem forskellige behandlingsmetoder møder nye dybder og sider af dig selv, som du vil arbejde med på forskellig vis i løbet af uddannelsen.

Landets førende eksperter

Vi introducerer dig til de ultimative redskaber fra både den etablerede og alternative behandling. Kroppen er nemlig intelligent og kan helbrede sig selv, hvis vi ikke lader os begrænse som behandlere, men derimod udvider vores værktøjskasse, så den rummer de mest effektive metoder fra begge verdener. Derfor har vi allieret os med nogle af landets førende eksperter inden for blandt andet psykologi, ernæringsterapi, body self development system, yoga, meditation, zoneterapi, osteopati, kiropraktik og fysioterapi. Vi kan ikke adskille det fysiske og psykiske fra hinanden, det hele hænger sammen, og derfor behandler vi holistisk. Som Body All Mind­behandler får du den bredeste indsigt i at behandle det hele menneske og lærer at mestre grundlæggende metoder og teknikker fra begge verdener.

En innovativ behandler

Med en så omfattende værktøjskasse i hånden får du ikke alene et solidt fundament, der giver dig mulighed for kompetent at behandle alt fra dårlig ryg, nakkeproblemer og ledsmerter til stress og livsstilssygdomme. Du får samtidig friheden til at tænke ud af boksen og gå nye veje i din behandling. En Body All Mind­behandler er derfor både en dygtig håndværker og en innovativ behandler i konstant udvikling og bevægelse.

DET VIL DU
LÆRE PÅ
UDDANNELSEN





DET FÅR DU PÅ 2 ÅR

Du får 940 lektioner fordelt over 2 år.


  • 90 undervisningsdage i alt
  • Undervisning i Moduler a 3,4 & 5 dage – fra kl. 09.00 – 17.00
  • Indføling - det hele ligger i dine sanser & intuition
  • Åndedrættet - en vigtig faktor i den menneskelige organisme
  • Kroppens energisystem, medianbaner & lymfesystemet.
  • Sammenhænge mellem organer, væv og følelser
  • Basale og avancerede massage teknikker til alle kroppens muskler og led
  • Zoneterapi, kiropraktik, osteopati, fysioterapi, psykologi - indsigt i i kropsterapien
  • Ledfrigørelse - fra top til tå
  • Terapeutisk samtaleterapi samt moral & etik
  • Yoga samt kropstræning og øvelser, der understøtter behandlingen som du kan videregive til dine klienter
  • Høje faglige kompetencer fra både etablerede & alternative behandlere
  • Altid 1-2 hjælpelærere for at sikre at alle elever bliver tilgodeset
  • Personlig og hold evaluering 1-2 gange årligt.
  • 18 weekender med øvesessioner (frivilligt og uden underviser)
  • 2 udrensnings internater med tid til fordybelse i processen
  • Specifik behandling af skader/lidelser
  • Retreat hvor vi sammenfatter helheden

Hvad er en Body All Mind terapeut??


Hvad behandler en Body All Mind­ terapeut?

En Body All Mind­terapeut behandler et bredt spektrum af klienter og skavanker og sygdomme. Du kan behandle fysiske skavanker som dårlig ryg og nakkeproblemer og forebygge klassiske skavanker som hovedpine, migræne, musearm, tennisalbue, knæproblemer, gigt, allergier, livsstilssygdomme, indre fysiske gener som oppustethed, forstoppelse, diarré samt psykiske problemer som stress og bekymringer
Hvad er en god behandler?
En god behandler er harmonisk, engageret og har et højt fagligt niveau. Derfor forsøger vi især det første år at skabe harmoni i dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du gerne vil agere som kropsterapeut. Jo større forståelse, du har for dig selv og det, der sker i dit eget liv, des større forståelse vil du også have for din klients behov, udfordringer og skavanker. Samtidig lærer du at adskille dine egne behov og temaer fra klientens.

For at blive en dygtig kropsterapeut er det vigtigt, at du har en stærk teoretisk ballast kombineret med masser af praktisk erfaring. Uddannelsen veksler derfor mellem teori og praktisk udforskning, hvor vi i begyndelsen bruger hinanden som prøveklude, men allerede i løbet af det første år af uddannelsen kommer du til at arbejde med egne klienter, så du får en klar fornemmelse af din fremtid som Body All Mind­terapeut. Det foregår selvfølgelig under kyndig supervision

HVORFOR SPILLER YOGA SÅ STOR EN ROLLE PÅ UDDANNELSEN?

Ved at kombinere den fysiske og psykiske behandling med kroppens bevægelse, opnår du de bedste resultater. Yoga indeholder mange elementer, som går igen i behandlingen – både på det fysiske og psykiske plan

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Dem, der har lyst til at arbejde med mennesker, være med til at inspirere, finde deres sande potentiale og gøre en forskel – både for sig selv og deres klienter. Dem, der har lyst til både at arbejde med kroppen og hjernen, det fysiske og det psykiske.

Hvad leder I efter hos jeres studerende?

Vi vil meget gerne have studerende, der har levet livet og har personlige oplevelser med i 
bagagen. Dem, der har lyst til at flytte grænser, blive udfordret og udvikle sig selv. Og er nysgerrige og sultne efter at give noget videre til andre mennesker.

UNDERVISERE

Mikael
Kyneb

Kropsterapeut og grundlægger

+45 22 82 23 23


Har over 15 års erfaring som kropsterapeut, uddannet hos Body­-sds og mere end 16.000 klienter bag sig. Han er indehaver af klinikken Kyneb & Co., tidligere professionel cykelrytter og har desuden i en årrække arbejdet som kropsterapeut for et af verdens bedste cykelhold Team Saxo Bank – SunGuard / Team Saxo Bank ­ Tinkoff.
Hans mission som kropsterapeut er at give sine klienter en bedre forståelse for, hvordan det fysiske og psykiske hænger sammen og dermed gøre dem bedre til at lede sig selv.

Martin Bonde
Mogensen

Ernæringsekspert, kropsterapeut og grundlægger

+45 5116 1816


Er tidligere sømand, har vejet 103 kilo og haft masser af usunde vaner og livsstilssygdomme. I dag er han ernæringsekspert, uddannet hos body-­sds og livsstilscoach. Han er forfatter til bøgerne Den Fede Faste og Den Fedeste Juicekur, indehaver af kropsinstituttet og juice­ekspert hos Joe & the Juice.
Martin er ikke fanatisk eller missionerende, men han ved, hvad der virker, og han har mere end 20.000 behandlinger bag sig, der alle ligger i krydsfeltet mellem fysisk og mental behandling.





PRAKTISK INFO

24

Måneder


Grunduddannelsen til Body All Mind-terapeut tager to år. 
Undervisningen er fordelt på 45-50 dage om året og foregår primært i tidsummet 9 – 17.  

Vi forsøger at undgå undervisning i uge syv, hele juli måned samt i uge 42. Der kan dog være undervisning på helligdage.  Uddannelsen forgår i København
135

Tusinde kroner


PRIS: 135.000 KR. 
Depositum: 15.000 kr.
Undervisningsafgiften betales herefter i fire rater hvert halve år: 

1. semester: 36.000 kr.
2. semester : 32.000 kr.
3. semester: 28.000 kr.
4. semester : 24.000 kr.
2017

1. ÅR


Modul 1: Februar 23., 24., 25.
Modul 2: Marts 9., 10., 11.
Modul 3: April 6., 7., 8.
  Modul 4: April 27., 28., 29.
Modul 5: Maj 18., 19., 20.
Modul 6: Juni 8., 9., 10.
Modul 7: Juni 29., 30., juli 1.
  Modul 8: August 10., 11.,12.
  Modul 9: August 31., Sept. 1., 2.
Modul 10: September 21., 22., 23.
Modul 11: Oktober 5., 6., 7.
Modul 12: November 2., 3., 4.
Modul 13: November 23., 24., 25.
Modul 14: December 14., 15., 16.
2018

1. ÅR


Modul 15: Januar 11., 12., 13.
Datoerne for modulerne på år 2 kommer senere.

NOR:

  • Hejrevej 30, 5.,
    2400 København NV
 

REFERENCER

Simon Krohn - Yogainstruktør

Hvorfor er yoga en vigtig disciplin som Body All Mind­behandler?

“Mange af vores skavanker bygger på uheldige vaner. Det kan være alt fra en uheldig kropsholdning til uheldige tankemønstre og reaktioner. Yoga er en fantastisk måde at vedligeholde sig selv på og en glimrende disciplin, når det gælder om at skabe gode vaner, styrke svage muskler og skabe god alignment i kroppen. Alignment er de forskellige kropsdeles indbyrdes relation til hinanden. Når kroppens dele er placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, arbejder kroppen sammen og er i harmoni, og så heler vi bedre. Faktisk kan du spole et sygdomsforløb baglæns ved at opløse de vaner, der ligger til grund for sygdommen. Yoga er desuden et forstadie til meditation, og gennem meditation kan du træne din evne til at observere dine følelser og tanker, men også observere ubehag og smerte og dermed både fysisk og mentalt forebygge og hele dig selv med yoga”.
Hvad har yoga gjort for dig?
“Yoga holder mig sund både fysisk og mentalt. Det er et træningssystem, som holder min krop tunet, både i forhold til styrke, koordination og smidighed. Og så indeholder yoga også et stress­reducerende element, og som selvstændig, der arbejder meget, bliver jeg helt skræmt ved tanken om ikke at have yoga i mit liv. Jeg tror faktisk slet ikke, jeg ville kunne holde til det”. “På et højere plan er mit liv blevet rigere med yoga. Jeg er i langt større kontakt med mine følelser, og jeg har en sund relation til mine tanker. Yoga har gjort mig gode venner med mig selv – også når jeg opfører mig dårligt og har rådne tanker og grimme følelser. Så kan jeg alligevel opleve en fornemmelse af rummelighed og empati over for mig selv. Tidligere var jeg meget fordømmende og hård ved mig selv”.
Hvad kan man, når man er færdig med dit kursus?
“Du får en god værktøjskasse, så du kan lave et program med øvelser, der kan tilpasses, så du kan hjælpe den enkelte klient med at forebygge problemer. Det er meningen, at du skal bruge øvelserne på dig selv og dine klienter som et helende og forebyggende supplement til den øvrige behandling”.
Nanna Ewald Stigel - Ernæringsterapeut

Hvad er det vigtigste man kommer til at lære på dit kursus??

“Du lærer nogle helt fundamentale principper i forhold til at arbejde med maden som en aktiv del af behandlingen. Og du får en grundlæggende forståelse for functional medicine – hvordan man kan bruge kost­ og livsstilsændringer til at behandle forskellige sygdomme. Du får altså en solid viden om nogle basale funktionsområder med stor betydning for både vores krop og vores sind, blandt andet blodsukkerregulering, immunforsvar, fordøjelse, hormoner og energiproduktion. Og så får du en ernæringsterapeutisk værktøjskasse med praktiske og letforståelige redskaber, som du kan bruge, når du skal vejlede dine klienter. Du lærer altså både at forholde dig til den mad, dine klienter spiser, og så lærer du at forstå, hvad der sker med maden, når den kommer ind i kroppen”.
Du har selv spist dig både syg og rask igen?
“Jeg spiste meget uhensigtsmæssigt i en periode af mit liv, for lidt og for fedtfattigt, og udviklede massive fordøjelsesproblemer og hormonelle ubalancer. Efter 13 år med udeblivende og uregelmæssige menstruationer fik jeg en diagnose: PCOS. Og det var der ifølge gynækologen ikke noget at gøre ved. Det skal være løgn, tænkte jeg. Og det blev det. Beredt med grøntsager, gode olier, flere proteiner, lidt kosttilskud og moderat motion udraderede jeg sygdommen”.
Hvordan hænger ernæring sammen med, hvordan vi har det fysisk og psykisk?
“Ernæring er en grundpille, når vi taler sundhed og vitalitet. Vi spiser omkring 50 tons mad gennem et liv. Derfor påvirker vores daglige kost kroppens indre signalsystemer massivt. Mad er ikke bare energi og brændstof, det er også information og byggeklodser. At mad er information betyder, at den taler til din krop. Når du spiser hele og rene fødevarer, kommer maden med en slags brugsvejledning til kroppen. Og omvendt: når vi begynder at raffinere eller forarbejde fødevarerne, så brænder vi faktisk brugsvejledningen af. Og så begynder maden at gøre mere skade, end gavn. Vi bruger næringsstoffer fra maden til at reparere og danne nye celler, til at producere signalstoffer i nervesystemet og til at danne hormoner. Alt sammen har vital indflydelse på både vores mentale og fysiske sundhed”.
Hvad kan man behandle med ernæringsterapi?
“Der er ikke mange ting, man kan fikse uden også at kigge på ernæring. Det kan være allergier, inflammatoriske lidelser, type 2 diabetes eller andre livsstilssygdomme. Vores mad er en fuldstændig afgørende brik i forhold til kroniske sygdomme. Ernæringsterapi adskiller sig fra almindelig kostvejledning ved at forholde sig til de dybere årsager til, at man udvikler ubalancer og sygdomme. Vi kigger på alle kroppens funktioner og ikke mindst på samspillet mellem dem. Ofte er der flere faktorer på spil, og kunsten er netop at forholde sig til kompleksiteten og så vælge nogle enkle handleveje for klienten”.
Hvad er den største misforståelse om ernæring?
“Jeg hører tit fra klienter med kroniske sygdomme, at de tror, det ikke har betydning, hvad de spiser, fordi deres sygdom jo alligevel er kronisk. Det er simpelthen ikke rigtigt.
En anden udbredt misforståelse er, at hvis blot, man spiser efter den seneste nye, trendy diæt med fancy bogstavforkortelser, så er den hellige sundhedsgral velforvaret. Så enkelt er det ikke altid. Det handler om at se på den enkelte person: Hvad er klientens sygdomshistorie? Hvad er personen genetisk disponeret for? Og hvad er klientens generelle livsstil?”
Har du et motto i forhold til mad?
“Spis dig rask! Min tilgang til kost er baseret på det, der hedder functional medicine, en ernæringsterapeutisk behandlingsform, der antager, at kroniske sygdomme er et resultat af ændrede funktioner i kroppen. At kæden er hoppet af et eller andet sted i systemet. Inden for ernæringsterapi koncentrerer vi os derfor ikke så meget om diagnosen og om at afhjælpe symptomer, men på at undersøge, hvad der ligger til grund for ubalancen og så gøre noget ved selve årsagen. Hvis du for eksempel døjer med hyppige hovedpiner, kommer de næppe af sig selv. Hovedpinepiller kan afhjælpe smerten i en periode, men kan forværre den på den lange bane. I functional medicine kigger man på de bagvedliggende årsager: Kommer hovedpinen af væskemangel? Spændinger? Belastning af giftige stoffer? Næringsmangler? Fødevarereaktioner? Er den hormonelt betinget? Eller skyldes den ligefrem stort indtag af hovedpinepiller?”

HAR DU SPØRGSMÅL ELLER BRUG
FOR YDERLIGERE INFORMATION?